Menu

Symposium 2024

Ophavsrettens sameksistens med andre retsområder - i og udenfor Danmark

UBVA-symposiet 2024 satte fokus på, hvordan dansk ophavsret i stigende grad formes af internationale strømninger. Med udgangspunkt i den omfattende påvirkning fra internationale traktater, EU-regulering og praksis fra EU-Domstolen blev det belyst, hvordan nationale retsforhold ikke længere kan forstås isoleret.

Konferencen undersøgte samspillet mellem ophavsretten og grundrettighederne samt anden lovgivning i en tid, hvor teknologisk udvikling, globalt medieforbrug og samfundsforandringer udfordrer de traditionelle rammer. Oplæggene gav deltagerne indsigt i, hvordan international ret og international domspraksis påvirker udviklingen af dansk ret, og hvordan praktikere kan navigere i en stadigt mere kompleks juridisk virkelighed.

Symposiet løftede dermed blikket fra de rent nationale regler og skabte et opdateret og nuanceret overblik over de kræfter, der i dag former dansk ophavsret.

Se programmet her.

Ordstyrer: Adam Holm

Det grafiske referat, tegnet på dagen af Marianne Pihl, finder du her:

Symposiet blev filmet af Amelie Matthison Chue og Thomas Dyrholm og kan ses eller genses her: