Symposium 2014
Forskning, etik og jura
Der er mange regler om, hvad god forskning er. Nogle står i juridiske paragraffer, andre har karakter af etiske principper. Men området er kompliceret, og der er ikke almindelig enighed om, hvad reglerne går ud på. Det er sikkert en medvirkende årsag til de mange sager om brud på god videnskabelig praksis, der hele tiden opstår. I de senere år er det blandt andet ”Penkowa-sagen”, ”Klarlund-sagen” og ”Nyborg-sagen”, der har fyldt meget i medierne. Men de er kun toppen af isbjerget.
· Hvornår er man medforfatter?
· Hvilket ansvar har forskere for, at deres medforfattere overholder god videnskabelig praksis?
· Er håndhævelsen af god videnskabelig praksis god nok i Danmark?
· Hvor godt fungerer Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed?
· Og hvordan ser Klarlund-sagen ud fra hovedpersonens synsvinkel?
Det, og meget mere, blev behandlet på UBVAs symposium Forskning, etik og jura den 6. november 2014.
Du kan se eller gense de enkelte oplæg her:
Tema 1: Forfatterskaber
På UBVA´s symposium 2014 om Forskning, Etik og Jura kom det frem, at tolkningen af begrebet forfatterskab forvaltes meget forskelligt inden for de forskellige akademiske retninger. Nedenfor kan du høre interviews med nogle af tilhørerne på symposiet.
Tema 2: UVVU's rolle
Hvor godt fungerer Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed? Vi spurgte nogle af tilhørerne på symposiet.
Tema 3: Uagtsomhed
Hvor meget skal der til, før man kan kaldes groft uagtsom, hvis man ikke opdager en medforfatters svindel? UBVAs formand Morten Rosenmeier i samtale med professor, dr.med. Henrik Galbo og Lundbeck-professor, dr. scient. Eske Willerslev, begge Københavns Universitet.
Galleri
