Symposium 2011
Ophavsretten og brugerne
Ophavsretten skal balancere.
Den skal ikke kun tage hensyn til ophavsmanden og de andre rettighedshavere. Den skal også tage hensyn til brugerne.
For deres skyld skal det f.eks. være lovligt at citere værker, kopiere dem til privat brug og låne dem på biblioteket. Og det er også for brugernes skyld, at ophavsretten ikke varer evigt, eller at man gerne må fremføre værker i privatsfæren.
Ophavsretten skal sørge for, at kreative mennesker får betaling for deres arbejde. Men der er også noget, der skal være gratis. Og noget, man skal have lov til uden at spørge. Ophavsretten må hverken være for stærk eller for svag. Den skal balancere og være noget midt imellem.
Spørgsmålet er, om ophavsretten balancerer optimalt i dag. Nogle synes, den er for stærk på nogle områder, og at man bør prøve at stække dens vinger.
Andre mener, at ophavsretten er for svag, og at der er grund til at stramme op.
• Er ophavsretslovens regler om biblioteksbrug tidssvarende?
• Hvorfor må vi stadig ikke bruge fotografier fra nettet i universitetsundervisningen?
• Bør man lægge mere vægt på hensynet til ytringsfriheden i sager om ophavsret?
• Og har vi brug for et »fair use«-princip i ophavsretten, ligesom de har i USA?
Det, og meget mere, blev diskuteret på UBVAs symposium ”Ophavsretten og brugerne” den 3. november 2011.
På symposiet deltog en lang række mennesker, der brænder for ophavsretten og har viet deres professionelle liv til den. Her på siden kan du møde nogle af dem, og læse om nogle af de temaer, der blev diskuteret på symposiet.
Du kan se eller gense de enkelte oplæg her:
Tema 1: Fair use
Er fair use fair?
Dagens korteste indlæg ved UBVAs symposium 2011 stod advokat Peter Schønning for. Han takkede for ordet og tog udgangspunkt i titlen på sit indlæg:
Gummiparagraffer tilgodeser ingen – i hvert fald ikke, hvis du spørger advokat Peter Schønning. I stedet for tvivl og retsusikkerhed bør man stræbe efter klarhed, enkelhed og fleksibilitet. Den er amerikanske model er altså ikke løsningen på ophavsrettens problemer.
“Skal vi have et fair use princip i dansk ophavsret? Det er det spørgsmål, jeg er blevet bedt om at behandle i dag. Og svaret er… Nej!”
Trods salens latter og bifald valgte Schønning dog efter et øjeblik at uddybe denne noget kategoriske holdning. Hvor vi i Danmark har specielle, skræddersyede undtagelsesregler om citat, privat brug og undervisning m.m., har man i USA en mere generel regel om at det ikke kræver tilladelse at gøre værker til genstand for »fair use«. Den regel bliver ofte fremhævet som en pragmatisk og smidig måde at gøre tingene på. Det er Peter Schønning dog stærkt uenig i.
“Det, der generelt kommer ud af generelt formulerede gummiparagraffer som fair use er tvivl og retsusikkerhed, sagde Peter Schønning og tilføjede, at brugerne og markedet har brug for det modsatte: klarhed, enkelthed og fleksibilitet,”
Ifølge den tidligere leder af Antipiratgruppen, nu RettighedsAlliancen, giver det danske aftalebaserede system rig mulighed for at citere ophavsretsligt beskyttet materiale. Han mener desuden, at det danske system i praksis er langt mere gennemskueligt end det amerikanske, som ofte ender med at skulle fortolkes i retssager – retssager, der favoriserer den part med de største økonomiske muskler. Der var ikke mange blandt tilhørerne, som var parat til at sige Peter Schønning imod. Men en af dem, der er parat til at give fair use en chance er professor, dr.jur. Jens Schovsbo
“Jeg går ikke ind for den amerikanske fair use regel i dansk ret, men jeg går ind for, at der skal være en øget fleksibilitet. I øjeblikket træffer domstolene ind imellem afgørelser, hvor de helt åbenbart har svært ved at finde argumenter i ophavsretsloven. Hvis vi ikke giver dem nogle rammer, de kan udøve deres skøn inden for, risikerer man, at de træffer nogle for- kerte afgørelser. Jens Schovsbo forestiller sig, at den nuværende lovgivning skal tillempes, så den giver domstolene disse muligheder, men Peter Schønning mener, at dette behov reelt ikke er der. - Vi ser nogle ganske få tilfælde, hvor domstolene undersøger, om den kunstneriske ytringsfrihed berettiger, at man giver en særlig tilladelse ud over de regler, der findes i ophavsretsloven. Men det berettiger ikke til en lovændring,” siger han.
Jens Schovsbo fastholder dog, at der i Danmark er en række områder, hvor man gør undtagelse til ophavsretten uden lovhjemmel. I den slags tilfælde bruger man i realiteten noget der minder stærkt om et fair use-princip: “Vi har ikke nogen specifik regel i ophavsretsloven om parodier, men alle er enige om, at det kan lade sig gøre. Hvis man går fløjtende ned ad gaden er der også almindelig enighed om, at man ikke krænker ophavsretsloven. Men i ingen af tilfældene fortæller vi domstolene, hvad de skal dømme ud fra,”
Fair use fakta
Sådan beskrives fair use i den amerikanske Copyright Act fra 1976:
17 U.S.C. § 107
Notwithstanding the provisions of sections 17 U.S.C. § 106 and 17 U.S.C. § 106A:
The fair use of a copyrighted work, including such use by reproduction in copies or phonorecords or by any other means specified by that section, for purposes such as criticism, comment, news reporting, teaching (including multiple copies for classroom use), scholarship, or research, is not an infringement of copyright. In determining whether the use made of a work in any particular case is a fair use the factors to be considered shall include:
1. the purpose and character of the use, including whether such use is of a commercial nature or is for nonprofit educational purposes;
2. the nature of the copyrighted work; 3. the amount and substantiality of the portion used in relation to the copyrighted work as a whole; and 4.the effect of the use upon the potential market for or value of the copyrighted work.
The fact that a work is unpublished shall not itself bar a finding of fair use if such finding is made upon consideration of all the above factors.
Tema 2: Rimelighed og ophavsret
Ret og rimelig
Det kan være vanskeligt at lægge et rimelighedsbegreb ned over ophavsretten. Det var Martin Gormsens første erkendelse, da han skulle forberede indlægget »Skal ophavsretten være rimelig?«.
“Man kan spørge: Hvem skal den være rimelig over for og hvad mener man i øvrigt med rimelig? Det kræver en kvalificering,” sagde direktøren i Copydan Verdens TV.
Skal ophavsretten være rimelig?, spurgte direktør Martin Gormsen, Copydan Verdens TV, i sit indlæg på symposiet.
Martin Gormsen understregede, at ophavsretsloven først og fremmest er en business to business-lov og at den fungerer fint som det – men de
senere år er ophavsretten flyttet ind i dagligstuerne med de problemer det giver.
Advokat Johan Schlüter supplerer: “Der er ikke noget galt med loven, men teknologien og Internettet fører nogle praktiske problemer med sig,”
Svaret er ifølge Schlüter at satse på treenigheden: Oplysning – tilgængelighed – konsekvens.
Folk skal forstå rimeligheden i at betale for materiale, de skal kunne købe og downloade lovligt – og så skal der selvfølgelig være køllen, der slår ned på hardcore-piraterne
Tema 3: Ophavsretten og underviserne
Underviserne lades stadig i stikken
Studiechef Kim Kusk Mortensen forklarer her hvordan undervisere stadig reelt forhindres i at lave lovlig, tidssvarende undervisning.
Det har været omdrejningspunkt længe på årenes symposier – Undervisning og ophavsret. Det har til tider mindet om mudderkastning mellem parterne i desperate forsøg på at finde den skyldige i problemet. Men langt om længe kan der spores en smule optimisme hos parterne.
I øvrigt mener jeg: De seneste tre år har den store fortælling i UBVAs store årlige symposium handlet om grænsefladen mellem hensynet til ophavsmændene og hensynet til brugerne – ikke mindst i lyset af de muligheder og udfordringer, den nye informationsteknologi giver.
I 2009 var fokus på undervisning med titlen ”Kan man komme i fængsel for at undervise?”, i 2010 var tonen blevet endnu skarpere under overskriften ”Skal ophavsretten afskaffes?” og 2011 holdt fast i temaet med spørgsmålet ”Balancerer ophavsretten?” Ud over den overordnede fortælling og de retoriske spørgsmål i titlerne har de seneste tre symposier haft endnu et fællestræk: uddannelseschef Kim Kusk Mortensen fra Aarhus Universitet som taler.
Kim Kusk Mortensen har taget tilhørerne med på en føljeton gennem de ophavsretlige problemer, undervisere i informationssamfundet er stillet over for. Det forventes, at de benytter ny informationsteknologi og bruger billeder i deres undervisning, bl.a. i PowerPoint. Men i virkelighedens verden kan dette kun ske ved at begå ulovligheder, for der findes ikke aftaler mellem Copydan Billedkunst og universiteterne, når det gælder brug af isolerede billeder i undervisningen.
“Oprindelig mente universiteterne ikke, at brug af billeder var relevant på andre studier end kunsthistorie. Og udmeldingen fra Danske Universiteter (tidligere rektorkollegiet) var, at der i det hele taget slet ikke blev brugt ikke-klareret billedmateriale i undervisningen ved danske universiteter og andre højere læreanstalter,”
Hertil kommer en ting til ifølge Kim Kusk Mortensen. De aftaler, Copydan Billedkunst tilbyder, opfylder ikke på alle punkter universiteternes behov.
“Det er bl.a. et problem, at aftalerne ikke kan gøre det muligt at lægge værker ud på internettet. Copydans aftaler disponerer fra dansk ophavsret i henhold til den danske ophavsretslov. Men hvis man lægger et værk ud på nettet i Danmark, kan man risikere, at det også krænker ophavsretten i andre lande. Man kan derfor risikere at blive sagsøgt af rettighedshavere i ud- landet. Copydan-aftalerne dækker kun i Danmark og gør det kun muligt at bruge værker til intern undervisningsvirksomhed. Men man kan ikkelægge dem ud på nettet. Og det passer dårligt med universiteternes formidlingspligt,” sagde Kim Kusk Mortensen fra talerstolen.
Et andet problem er ifølge Kim Kusk Mortensen, at Copydan Billedkunsts aftaler ikke dækker landkort og tekniske, herunder biologiske tegninger mv. De er nemlig ikke omfattet af den paragraf i Ophavsretsloven, som Copydan Billedkunst opererer under i øjeblikket. Og der bliver brugt mange af den slags billeder i universitets- undervisningen.
Efter Kim Kusk Mortensens indlæg tager direktør i Copydan Billedkunst Torben Gammelgaard ordet. Han ser mere optimistisk på situationen.
“Vi tilbyder aftaler om alle slags billeder, også selvom de ikke er ”billedkunst”, forklarer han fra salen. Det er rigtigt, at der har været en gråzone, hvor der var tvivl om, hvorvidt visse tekniske tegninger var omfattet af Copydan Billedkunsts eller Copydan Tekst & Nodes aftaler. Men nu er der indgået aftaler, der dækker gråzonerne af. Vi tilbyder aftaler om alle billeder, og ingen skal have summen i maven over at bruge billeder i deres undervisning,” forklarer direktøren.
Tema 4: Bibliotekerne og ophavsretten
Parterapi
Er ophavsretten og bibliotekerne et ægteskab i smuk harmoni? Sådan lød spørgsmålet i programmet, og formanden for Bibliotekarforbundet greb analogien i sin kontante konklusion:
“Hvis der er tale om et ægteskab, så er der i hvert fald én af parterne, der får for lidt,”
Efter at have hørt Pernille Drosts indlæg kunne ingen være i tvivl om, hvem den part er.
“Jeg ved godt, at det kan lyde lidt bombastisk, men vi oplever det som om der
er gledet et jerntæppe ned omkring vores muligheder for at formidle forskning, kultur og viden – og det er et problem, for det er faktisk vores lovfæstede forpligtelse at distribuere denne information,”
For Pernille Drost er det paradoksalt, at der skal være så store forskelle mellem at låne en fysisk bog og en digital bog. Der er ikke samme frie bevægelighed for bogen mellem bibliotekerne, når den er digital. Og derfor er der bestemt ikke tale om et lykkeligt ægteskab mellem bibliotekerne og ophavsretten – endnu.
Ifølge Pernille Drost er bibliotekernes muligheder for at sprede digital viden stærkt begrænsede, dels på grund af ophavsretsloven, dels på grund af økonomien i de licensaftaler, der er til rådighed.
“Det er jo paradoksalt, at vi i dag kan låne en fysisk bog i Frederikshavn og et par dage senere have den liggende på bordet i København. Men hvis det er en digital bog, kan vi ikke dele den mellem bibliotekerne, hvis ikke rettighedshaverne har givet lov – og det gør de ikke,”
Dette paradoks skyldes, at ophavsretslovens paragraf 19 ganske vist giver bibliotekerne lov til at udlåne værker uden at indhente tilladelse – men denne tilladelse gælder kun for fysiske bøger.
“Det er jo helt uforståeligt og i den grad ude af trit med de tanker vi har om et digitalt baseret videnssamfund. Og i forhold til fag- og forskningslitteratur er virkeligheden, at størstedelen af materialet udelukkende bliver udgivet som digitalt materiale,” sagde Pernille Drost.
Blandt deltagerne i salen var Forlæggerforeningens direktør Christine Bødtcher- Hansen. Hun forstod godt bibliotekernes frustration men påpegede, at løsningen på problemet ikke er så enkel.
“Sagen er jo, at hvis jeg sidder derhjemme som læser eller kunde og overvejer om jeg skal købe en bog – hvorfor skal jeg så købe en e-bog, hvis jeg kan låne en helt identisk udgave på biblioteket? Set fra forlagenes synspunkt er biblioteksudlån af e-bøger langt mere skadelig for forlagene end biblioteksudlån af papirbøger,”
Christine Bødtcher-Hansen påpegede, at problemet ikke er specielt for Danmark men opleves globalt, og hun henviste til, at der nu i Danmark er blevet indgået en forsøgsaftale mellem rettighedshaverne og bibliotekssektoren vedr. udlån af e-bøger. Den aftale er bibliotekerne altså ikke lykkelige for, men ifølge Forlæggerforeningens direktør møder den lige så meget frustration hos forlag og ophavsmænd, som føler at deres interesser er under pres.
Til det sagde Pernille Drost: “Hele argumentet om, at udlån af e-bøger vil skade salget af dem, kan man lige så godt bruge om fysiske bøger. For mig er biblioteket den absolutte reklamesøjle for bøger, og jeg synes man straffer den institution, som er forlagenes mest loyale støtte og den største ambassadør for ordnede forhold,”
Galleri
