Symposium 2010
Skal ophavsretten afskaffes?
Ophavsretten har problemer. Den stammer fra en tid, hvor verden var analog, men den skal fungere i en digital virkelighed
Før i tiden var det svært at kopiere et værk, og kopierne var dårligere end originalerne. Nu kan man kopiere værkerne digitalt. Det er nemt, billigt og hurtigt, og privatpersoner har selv det udstyr, der skal til. Ydermere ligger alting fristende klar til download på nettet.
Mange mennesker har ingen særlig loyalitet over for ophavsretten. De synes den er noget, man ikke skal tage for tungt, så de downloader og uploader i stor stil uden tilladelse. Men det går ud over ophavsmændene, som ofte skal leve af deres kreativitet. For hvert ulovligt download er der penge, der går deres næse forbi. Men hvad skal vi gøre ved det?
- Skal vi kappe folks internetforbindelse, når de ikke kan opføre sig ordentligt på nettet?
- Skal vi ud i mere kopibeskyttelse og anden DRM- teknologi?
- Er kollektivisering vejen frem?
- Skal vi have flere og bedre Copydan-aftaler?
- Eller er det i virkeligheden nemmere at afskaffe ophavsretten?
Det var nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret og debatteret på symposiet »Skal ophavsretten afskaffes« den 4. november 2010 i København.
På symposiet deltog jurister, ophavsmænd, pirater, forskere og andre med forstand, erfaringer og holdninger når det gælder ophavsretten. Her på siden kan du møde nogle af dem, læse om nogle af symposiets overordnede temaer og se interviews.
Du kan se eller gense de enkelte oplæg her:
Tema 1: Kampen om ophavsretten
Piraten mod popmusikeren
Er ophavsretten en nødvendighed for at bevare kunsten – eller er det et forældet redskab, der ikke virker i den moderne verden? Vi satte to af de skarpeste kombattanter om ophavsretten stævne til en lille debat om ophavsretten.
Er ophavsretten blevet glemt i børneopdragelsen? Eller bør man fra ophavsmændenes side tilpasse sig de nye levevilkår i stedet for at værne om det, som af nogle ses som et levn fra fortiden?
I det ene hjørne Ivan Pedersen, grammyvindende sanger og musiker i bands som Laban og Backseat og nu formand for Danske Populærautorer samt medlem af bestyrelsen for KODA.I det andet hjørne Rickard ”Rick” Falkvinge, svensk IT-entreprenør og formand for protestpartiet Piratpartiet, som i 2009 vandt et af de svenske mandater i Europaparlamentet på et program om fri adgang til information og beskyttelse af privatlivet.
KAMPEN OM OPHAVSRETTEN
Ophavsretten er lidt af et paradoks; På den ene side lever vi i en informationstidsalder, hvor fri og uhindret adgang til information betragtes som en menneskeret, og i den sammenhæng kan ophavsretten ofte virke som en barriere. På den anden side betyder informationssamfundet, at en stigende del af befolkningen ernærer sig ved en eller anden form for informativ eller kommunikativ virksomhed. Hermed risikerer man at få fjernet grundlaget for sin indkomst, hvis fri og uhindret adgang til information bliver en universel rettighed, der ikke skal betales for.
På symposiet ”Skal ophavsretten afskaffes” den 4. november udtrykte formanden for AC, Erik Jylling, det således: ”AC er i et dilemma – på den ene side varetager vi interesserne for dem, der har ophavsretten. På den anden side varetager vi interesserne for dem, der bryder ophavsretten.”
Den sidste gruppe, Erik Jylling hentyder til, er de mange undervisere på landets læreanstalter, der har svært ved at gennemføre en moderne undervisning uden på den ene eller anden måde at forbryde sig mod ophavsretten.
DIFFUST LOVBRUD
Og selve den lovovertrædelse, det er at overtræde loven om ophavsret, kan da også ind imellem virke noget diffus.
I sin indledning på symposiet nævnte dekanen på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, Henrik Dam, således eksemplet med sangerinden Sys Bjerre og hittet Malene. I sangen fortæller en forsmået kvinde sin utro kæreste, hvor han kan finde sin X-Box, nemlig på Enghavevej, og sit tøj; spredt ud over Vesterbro. Alt sammen fordi fyren har været sammen med Malene.
Hittet fik hurtigt følgeskab af endnu en sang på YouTube – en klokkeklar krænkelse af Sys Bjerres ophavsret – da en ung mand indspillede sin version af sangen set med ekskærestens øjne. Men i stedet for at true med bål, brand og fogedsag valgte Sys Bjerre at grine med og invitere ”piraten” Mattias Lysgaard til at synge Malene-sangen som duet. Resultatet var med Henrik Dams ord, at Sys Bjerre, som rent juridisk var offer for en krænkelse, endte med at profitere af den omtale, hele projektet fik. Som jura-dekanen formulerer det:
”Nogle gange er det, som om ophavsretten har godt af lidt modspil.”
Og modspil fik loven om ophavsret da også på symposiet. Blandt andet af Rickard ”Rick” Falkvinge, partileder for det svenske Piratpartiet. Piratpartiet fik stor medvind i forbindelse med sagen mod det svenske piratwebsted The Pirate Bay og blev ved EU parlamentsvalget i 2009 det største parti i Sverige for unge under 30. Falkvinge henviste til ordsproget om, at ”når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller” og opfordrede til som med Malenesangen at se den nye teknologi som en positiv udfordring og ikke en trussel. Partiets holdning er, at ophavsret udelukkende bør sikre kommercielle monopoler, men holdes ude af ”ærlige menneskers soveværelser” – altså ikke omfatte privatpersoner.
Selv blandt eksperterne i ophavsret er der da heller ikke udelt begejstring for, at almindelige mennesker er omfattet af loven om ophavsret og dermed risikerer at forbryde sig mod den, når de ser en film eller videresender en sjov sang. Professor, ph.d. Morten Rosenmeier, trak forsamlingen på en bevidst forvirrende tur gennem de relevante paragraffer i loven om ophavsret og konkluderede lettere forpustet: ”Hvis ikke engang jeg, der er professor i ophavsret, kan finde ud af loven – hvordan skal så min gamle mor kunne finde ud af den?” Fortalerne for loven var dog også på plads til symposiet. Blandt dem adjungeret professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, Jørgen Blomqvist, der har tilbragt 17 år i FN’s organ for beskyttelse af immaterielle rettigheder, World Intellectual Property Organization (WIPO) senest som direktør.
LOGIK FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE
Jørgen Blomqvist kalder ophavsretten helt nødvendig for at kunne opretholde et moderne informationssamfund og påpeger, at den faktisk bidrager med 3-5 procent af BNP. Han mener, at udfordringerne med at håndhæve loven i en tiltagende digitaliseret verden netop ligger i at tage teknologien i anvendelse.
Jørgen Blomqvist fik, måske ikke overraskende, opbakning hos advokat Peter Schønning, der blandt andet repræsenterer Antipiratgruppen. Schønning kaldte kulturens kredsløb for ganske simpelt: Pengene i kunst kan komme fra ophavsret eller kulturel støtte, og hvis de ikke kommer, finder kunstneren på noget andet at lave. Og piraternes tale om at sætte idéerne fri for alle mennesker kalder han noget pjat med svadaen ”pirater er ikke idealister, men nærigrøve.”
Musikeren Ivan Pedersen, der er formand for Danske Populærautorer og bestyrelsesmedlem i KODA mener heller ikke, at ophavsretten behøver at være forbeholdt professionelle og eksperter. Han var dagen før symposiet blevet interviewet af TV-Glad, tv-stationen, der sender for og er lavet af udviklingshæmmede, og havde her ingen problemer med at forklare vigtigheden af ophavsretten. ”Når man kan forklare det til en udviklingshæmmet, så må almindelige borgere også kunne forstå det – det handler til dels om børneopdragelse.”
Tema 2: Unge og ophavsretten
De unge stjæler med arme og ben
”De unge stjæler med arme og ben, fra de står op, til de går i seng igen!”
Så kontant ridsede formanden for UBVA, professor Morten Rosenmeier situationen op i sin noget utraditionelle invitation til symposiet ”Skal ophavsretten afskaffes?”
Den almindelige erfaring for enhver med teenage- eller voksne børn er da nok også, at de unge mennesker opvokset i en digital tidsalder har et meget fleksibelt forhold til ophavsretten. Som AC-formand Erik Jylling udtrykker det: ”Der er to slags unge: Dem, der up- og downloader, til de er grønne i hovederne – og dem der ikke kan finde ud af det.”
Men hvis verden er af lave blandt ungdom- men generelt, hvordan ser det så ud blandt unge akademikere? De må trods alt formodes at være bekendt med loven om ophavsret og også have en vis forståelse for nødvendigheden af at beskytte åndens arbejde.
Det spørgsmål satte UBVA sig for at undersøge – en undersøgelse, der nu er resulteret i publikationen ”Unge akademikere og ophavsretten i den digitale tidsalder.” Og svaret er – i korte træk – at unge akademikere ikke er anderledes end unge i almindelighed.
Er de unge fuldstændigt ligeglade med ophavsretten, eller skyldes det blot manglende viden og begrænset tilgængelighed, som har ført de unge på kant ophavsretsloven? Eller måske er de unge bare for dygtige ved computeren.
TAG SELV BORD
Unge akademikere tager for sig af retterne fra hele det digitale tag-selv bord – både når de som privatpersoner downloader materiale til underholdning, og når de arbejder professionelt som forskere, formidlere eller undervisere. Det fortalte cand. polyt. Michael Faursby Ahlers, da han præsenterede undersøgelsen på UBVA-symposiet.
18 af de 25 adspurgte i undersøgelsen tilegner sig enten lejlighedsvis eller fortrinsvis underholdningsfiler ulovligt. Af de sidste 7, som altså er fortrinsvis lovlydige, angiver kun en enkelt moralske årsager som forklaring – resten begrunder deres adfærd med enten manglende interesse eller manglende evner til at downloade ulovligt.
Det er dog ikke fordi de unge er ligeglade med ophavsretten som sådan.
”Hele 92 procent af de adspurgte synes at ophavsretten som udgangspunkt er vigtig og kun 7 procent af dem er ligeglade med, at de bryder loven,” siger Michael Faursby Ahlers.
Samtidig angiver kun 4 procent af de adspurgte, at det er økonomiske motiver, der får dem til at se stort på ophavsretsloven, når de downloader film og spil eller henter illustrationer.
TILGÆNGELIGHED
Hvad er så forklaringen på, at unge, oplyste mennesker således helt bevidst bryder en lov? Det handler til dels om tilgængelighed. Internettet giver med få klik mulighed for adgang til en nærmest uendelig mængde data – både i form af information og underholdning. Og når det kommer til underholdning, opfattes mulighederne for lovlige køb ofte så begrænsende, at de i sig selv er en opfordring til misbrug.
Michael Faursby Ahlers bruger som eksempel filmen Ironman 2, som man via nettet kan tilegne sig på tre måder: Køb af en fysisk DVD, som man må vente et antal dage på at få tilsendt; lovlig betalingsdownload med indlejret teknologi, der begrænser mulighederne for kopiering; og endelig ulovlig download, som kan foregå nu og her, er gratis og ikke har indbyggede kopibegrænsninger.
MANGLENDE VIDEN
”Hvilken måde er mest logisk at hente filmen på?” spørger Michael Faursby Ahlers retorisk og kommer med følgende bud på en ophavsret, som kunne være anvendelig i den praktiske digitale virkelighed:
”Ophavsretten skal tilpasses til nettet og være forståelig for alle. Rettighedshaverne skal levere markant bedre tilgængelighed, funktionalitet og udvalg.”
En anden forklaring på lovovertrædelserne – i hvert fald når det gælder de akademisk betingede overtrædelser – er tilsyneladende manglende viden. På spørgsmålet om, hvorvidt man må benytte et billede fundet på nettet i forbindelse med en PowerPoint præsentation svarer 18 procent af de adspurgte, at alt materiale på nettet er til fri afbenyttelse, mens 24 procent mener, at det er tilladt så længe materialet benyttes i forbindelse med undervisning. Kun godt halvdelen, 52 procent, svarer korrekt, at det kræver tilladelse fra rettighedshaveren.
Tilsvarende mener en tredjedel af de adspurgte fejlagtigt, at man som underviser frit og uden at spørge må benytte artikler i forbindelse med e-læring, så længe det foregår i lukkede fora.
Dette sidste forhold kan man muligvis oplyse sig ud af – det eneste man ikke skal fæste lid til, er kontrol, siger Michael Faursby Ahlers. Han hentyder her ikke mindst til den særlige DRM-teknologi (Digital Rights Management), som skal beskytte materiale mod at blive ulovligt kopieret.
”Glem DRM – det er dyrt og det vil ALTID blive brudt. Vi gør det for sjov – ikke for at bryde loven men bare for at vise, at vi er bedre end jer.”
Tema 3: Google Books
Google Books med juridiske briller
Google Books er et af den digitale tidsalders mest monumentale livtag med ophavsretten.
Google Books digitaliserer “forældreløst” indhold. Metoden har mødt kritik, men er ifølge Google nødvendig, hvis projektet skal realiseres inden for overskuelig fremtid.
Der er flere udfordringer, når man sætter sig for at kopiere og digitalisere alle bøger i hele verden. De første og måske mest indlysende er de rent praktiske: Hvordan gør man det, og hvor lang tid tager det?
Det sidste besluttede Google-grundlægger Larry Page sig for at undersøge en dag i 2002, og han kastede sig sammen med en assistent over at kopiere en bog på 300 sider. Det tog over 40 minutter at komme igennem denne ene bog, og det stod hurtigt klart, at der måtte maskinel hjælp til at komme igennem millioner af bøger, hvis det skulle ske inden for en overskuelig fremtid.
Når Google i dag kopierer og digitaliserer bøger fra biblioteker verden over, sker det derfor med særligt udviklede kameraer, der kan affotografere over 1000 sider i timen og samtidig kompensere for bøgernes krumning, hvorefter et bogstavgenkendelsesprogram (Optical Character Recognition) digitaliserer indholdet.
Ifølge Googles egne overslag er der i dag omkring 130 millioner unikke bogtitler i verden, og Google har indtil nu digitaliseret godt en tiendedel af dem. Og det bringer os til det andet og måske knap så nærliggende spørgsmål: Hvad med ophavsretten? Hvordan sikrer man sig tilladelse fra hver enkelt rettighedshaver, når man går i gang med så kæmpemæssigt et projekt?
I Googles tilfælde har man valgt den bløde tilgang. I første omgang har man digitaliseret bøger, der er så gamle, at de ikke længere er omfattet af ophavsretten. I andre tilfælde har man indgået aftaler med forlag, så man har sikret rettighederne til at digitalisere bøger, der stadig er kommercielt tilgængelige. En meget stor del af bøgerne er imidlertid det, man kalder ”forældreløse” – altså bøger, som principielt stadig er omfattet af loven om ophavsret, men hvor det er uklart, hvem der har rettighederne.
For at undgå en meget langsommelig og grænsende til det praktisk umulige jagt på de enkelte rettighedshavere har Google derfor taget en form for omvendt bevisbyrde i brug. Man digitaliserer som udgangspunkt bøgerne, men hvis rettighedshaver herefter melder sig og protesterer, vil adgangen til den eller de pågældende bøger blive begrænset.
STORM AF KRITIK
I kølvandet på offentliggørelsen af projektet på bogmessen i Frankfurt i 2004 rejste der sig en sand storm af protester. Kritikken af Google gik på, at det officielle formål om at sikre fælles adgang til en verden af viden dækkede over et sekundært formål: at Google ønskede at få kommercielt udbytte af ophavsretsligt beskyttet materiale.
Efter fire års tovtrækkerier indgik internetgiganten dog i 2008 et forlig med Authors Guild og Association of American Publishers, som repræsenterer hhv. de amerikanske forfattere og forlag. Ifølge forliget skal Google betale modparten 125 milloner dollar. Penge, der blandt andet skal gå til kompensation af de berørte rettighedshavere.
Selve denne aftale er dog også omdiskuteret og venter her to år senere stadig på at blive formelt godkendt som juridisk bindende. I ventetiden kværner Googles scannere dog trodsigt af sted med velsignelse fra en række af verdens førende biblioteker, der ser projektet som en unik måde at få aktiveret titusindvis af bøger, der ellers ville stå hengemt og kun være til glæde for en lille håndfuld forskere.
Tema 4: Fængslende undervisning
Man kan (stadig) komme I fængsel for at undervise
Da UBVA inviterede til symposium i 2009 var titlen ”Kan man komme i fængsel for at undervise?” Svaret dengang var et ja – hvis man uden tilladelse bruger tekster eller illustrationer i sin undervisning og nægter at betale sin bøde men vælger forvandlingsstraf i fængsel. Det første gør de fleste undervisere, det sidste ville de færreste nok vælge, men pointen på symposiet i 2009 var klar: Det er svært at lave moderne undervisning uden at komme i konflikt med loven om ophavsret.
Sådan var tilstanden i 2009, men hvordan ser det ud i dag. Er tilstanden blevet bedre set med undervisernes øjne? Det spørgsmål var studiechef ved Aarhus Universitet, ph.d. Kim Kusk Mortensen udset til at give svaret på ved årets symposium, og det korte svar var: Nej.
”Da jeg havde talt på sidste års symposium, blev jeg kontaktet af en venlig mand fra Copydan Billedkunst, som forklarede mig, at der ikke var noget problem i at lave en rammeaftale for universiteterne, for en sådan aftale har mange andre institutioner på uddannelsesområdet,” siger Kim Kusk Mortensen.
BEGRÆNSNINGER
En sådan aftale findes for eksempel på grundskoleområdet, hvor skolerne mod en fast betaling får adgang til at benytte billeder og illustrationer, der er omfattet af ophavsretten, så længe det sker internt og til undervisningsbrug.
Der findes også eksempler inden for de videregående uddannelser, faktisk endda inden for Kim Kusk Mortensens ”egne” mure hos Handelshøjskolen i Århus, som er er en del af Aarhus Universitet.
”Problemet med de aftaler er, at de ikke passer til den type institution, som et universitet er,” siger Kim Kusk Mortensen.
Han hentyder her til de begrænsninger, der ligger i Copydan Billedkunsts aftaler. Handelshøjskolen i Århus skal for eksempel garantere, at de benyttede illustrationer og billeder udelukkende bliver brugt internt i forbindelse med undervisningen og ikke i forbindelse med skolens udadvendte virksomhed. Tilsvarende må illustrationerne højest have en opløsning på 73 dpi for at sikre, at de ikke kan kopieres og downloades af andre til professionelt brug.
UNIVERSITETETS FIRE SØJLER
“Universiteterne bygger på fire søjler: Forskning, formidling, undervisning og myndighedsbetjening. Aftalerne om brug af ophavsretsligt beskyttet materiale er alle fokuseret på undervisning, men materialet er jo lige så interessant, når det kommer til formidling. Universiteterne er i dag meget opmærksomme på at nå ud over murene, ikke bare til de studerende men også ud i samfundet, det giver Copydan Billedkunsts aftaler bare ikke mulighed for,” siger Kim Kusk Mortensen.
Kim Kusk Mortensen vil dog ikke placere hele ansvaret for de manglende aftaler hos Copydan Billedkunst. En del af forklaringen skal findes hos universitetsledelserne, mener han.
”De spørger naturligvis sig selv: Hvad får vi i sådan en aftale, som vi ikke allerede har? Og svaret er, at man får lov – det er det. Men med den selvforståelse, universitetsledelserne har, så er det ikke noget stort behov at få lov. Som det er i dag, er det nemlig ikke ledelserne, der har et problem. Det er den enkelte lærer, som skal præsentere sin undervisning og hver dag overtræder reglerne.”
Galleri
