Symposium 2009
Kan man komme i fængsel for at undervise?
Som lærer skal man levere verdens bedste e-læring. Der skal lægges film og tekster og billeder ud til de studerende i en lind strøm. Men det materiale, det kan være relevant at bruge i e-læringssammenhæng, er tit beskyttet af ophavsret.
- Kan e-læring være strafbar?
- Er det ulovligt at linke i sit e-læringsmateriale?
- Skal man som underviser finde sig i at blive webcastet?
- Og hvornår begynder forlagene at levere varen på e-læringsfronten?
Det, og mere til, blev behandlet på UBVAs ophavsretssymposium 2009 under den fængslende overskrift ”Kan man komme i fængsel for at undervise?”
Du kan se symposiet som web-tv her på siden sammen med temaartikler og filmede interviews, der viser, hvad der er sket, siden vi holdt symposiet.
God fornøjelse.
Du kan se eller gense de enkelte oplæg her:
Tema 1: Universiteterne & Copydan
Universiteterne vil have Copydan ud af sengen
Underviserne på landets universitet har svært ved at forstå reglerne om kopiering. Over for dem står Copydan, som skal beskytte rettighedshaverne. Begge er dog indstillet på forhandlinger.
På universiteterne føler man, at Copydan Tekst & Node har sovet i timen, når det kommer til aftalerne om kopiering. Hvorfor skal der være forskelle på fotokopier og indscanninger? Og hvorfor skal systemet være så komplekst, når universiteterne bliver mødt af kommercielle udenlandske spillere, som er villige til at skræddersy aftaler om licenser ud fra universiteternes behov?
Det er de centrale emner i en diskussionsduel, som Jens Dam, sektionsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek har med Anders Kristian Rasch, direktør for Copydan Tekst & Node. ”Jeg er glad for det system, vi har, men jeg synes, der er nogle store huller i det”, siger Jens Dam og fortæller om sine oplevelser, når han til daglig skal rådgive undervisere om brugen af det ophavsretsligt beskyttede materiale, som er dækket af universitetets aftale med Copydan Tekst & Node.
Ifølge aftalen må man kun fotokopiere og indscanne, men ikke bruge materiale, der allerede er digitaliseret, herunder pdf.-filer. Men forskellen er uforståelig for underviserne, mener Jens Dam.
I 2006 foretog Copydan en lang række undersøgelser af brugen af fotokopiering på uddannelsesinstitutionerne. På baggrund af konklusionerne blev de nuværende Copydan-aftaler lavet.
”Det var et klart ønske fra rettighedshavernes side at se, hvad markedet kunne bære. Vores undersøgelser viste, at der blev kopieret 80 % mere end det, som blev indberettet”, forklarer Anders Kristian Rasch.
Ved forhandlingerne af den nuværende aftale blev der også aftalt fremtidige tiltag, som skulle gøre Tekst & Nodes tilbud tidssvarende. Blandt dem var mulighed for fremtidig genforhandling af aftalen. Men den har aldrig fundet sted.
”Vi var igennem nogle meget lange og hårde forhandlinger sidst, og det har været et ønske fra universiteternes side, at vi lod den nuværende aftale løbe et par år mere”, siger Anders Rasch til kritikken af de manglende genforhandlinger. Samtidig forsikrer han, at Copydan er parate til nye forhandlinger.
Tekst & Nodes fremtidige aftaletilbud skal gøre tingene nemmere for alle parter. Copydan ønsker adgang til universiteternes intranet, så de selv kan notere de materialer, som bliver brugt – og det er Jens Dam ikke afvisende over for.
”Vi er nærmest parate til alt, når det kommer til indberetningen af brugt materiale, så alt bliver indberettet, og vi undgår, at nogen føler sig snydt”, siger han.
Fra Copydans side er man ligeledes lydhør over for brugernes ønsker til aftalen.
”Vi har brug for uddannelsesinstitutionernes hjælp. Det er et problem, at de, som forhandler aftalen, ikke er brugerne af aftalen”, forklarer Anders Kristian Rasch om de nuværende forhandlingsprocedurer.
Tema 2: Hvad er der sket siden 2009?
Digitale fremskridt i undervisningen
Mulighederne for at lave e-læring, som er både lovlig og indbydende, er blevet væsentlig bedre siden 2009.
Udviklingen peger kun i en retning, når det kommer til læring. Det bliver i stadig stigende grad digitalt. Tidligere har underviserne dog være hæmmet af, at aktørerne på området ikke har kunne følge med tiden. Men det sker hele tiden store fremskridt for E-læring.
”Hvor meget samfundsskadelig virksomhed er der i at vise et billede af et DNA-molekyle?”
Sådan spurgte UBVA-formand Morten Rosenmeier på symposiet ”Kan man komme i fængsel for at undervise?” i 2009. Siden da er der sket meget. Når en underviser på universitetet i dag lægger sin PowerPoint op på intranettet, og præsentationen indeholder et billede, han eller hun har fundet på nettet, foregår der ikke længere en krænkelse. ”Den væsentligste ting, der er sket, er, at alle universiteterne har fået indgået en aftale med Copydan Billedkunst, som gør at vi i e-læringssammenhæng nu kan bruge billeder fra Internettet og lærebøger”, fortæller Jens Dam, medlem af UBVA og sektionsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek.
Men det er ikke kun på billedsiden, at e-læringen har fået bedre arbejdsvilkår. ”Der er sket rigtig meget på e-læringsfronten siden 2009”, siger Morten Rosenmeier og fortæller om de mange tiltag, som har fundet sted og de, som er på vej.
”I fremtiden vil man bl.a. i vidt omfang kunne bruge tekster fra internet-hjemmesider i sin e-læring. Det skyldes, at man i Copydan Tekst & Node har besluttet at forsøge en modernisering af aftalerne”, forklarer han.
Reglerne for kopiering får også et ansigtsløft, så de er mere tidssvarende, og begrænsningsreglerne bliver gjort mere enkle. Udviklingen går hurtigt, og behovene ændrer sig også i et højt tempo. Derfor er skolerne nu også selv begyndt at lave e-læring. Blandt andet har Århus Købmandsskole etableret en stor e-læringsenhed, som hedder @dventures. Et ambitiøst projekt ifølge UBVAs formand Morten Rosenmeier.
”Topprofessionelt personale står klar til at hjælpe lærerne med at lave e-læring, quizzer og interaktive film”, fortæller han om projektet.
Men er forlagene og de andre aktører på området så blevet undværlige? Ikke hvis man spørger Cliff Hansen, direktør for Lindhardt & Ringhof.
”Jeg tror, at verden er digital, og vi ønsker at tilbyde lige netop den rigtige e-læring og ikke bare en hvilken som helst e-læring. Men det kræver også tilvænning fra underviserne, som har undervist fra bøger og på tavler i dusinvis af år. Men jeg er sikker på, at med et godt samarbejde får vi et godt digitalt læringsmiljø”, siger han.
Det gode læringsmiljø omhandler ikke kun tovtrækkeri om aftaler og udbud af materialer. Der er også et dominerende økonomisk aspekt i det.
”Jo færre indtægter forlagene og forfatterne har, desto mindre publicerer de – og det er ikke samfundsgavnligt, men skadeligt”, siger Morten Rosenmeier, formand for UBVA.
Men der er stadig et stykke vej endnu. Jens Dam, sektionsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek, nævner udfordringerne ved, at alt materiale ikke er digitaliseret endnu som den største hæmsko. Jens Dam, Cliff Hansen og Morten Rosenmeier er enige om, at den største udvikling foregår i grundskolen.
Og Morten Rosenmeier er optimistisk.
”Jeg er sikker på, at vi vil se gymnasierne og universiteterne etc. følge grundskolernes eksempel. Fremtiden ser lys ud for e-læring. Det tager tid, men vi vil nå derhen”, siger han.
Tema 3: Hvad skal Copydan licensere?
Dansk Journalistforbund kræver en løsning fra Danske Medier
Der går penge til spilde i de danske medier. Digital kopiering af avisartikler foregår på næsten alle arbejdspladser, men ingen høster frugten af arbejdet bag. Danske Medier blokerer for Copydan-aftaler på det digitale område. Dansk Journalistforbund, derimod, ønsker Copydan-aftaler på området nu.
Et billede af en indscannet avisartikel ligger i indbakken, når du møder ind på arbejde. Du læser artiklen, og så ryger den videre til den næste indbakke. Sådan ser virkeligheden ud på mange danske arbejdspladser. Men der er ingen, som får betaling for den indscannede avisartikel. Copydan Tekst & Node er meget lidt ambitiøs på det digitale område, og der mangler derfor en Copydan-aftale om det.
Der foregår kopiering i stor stil på de danske arbejdspladser, men hvem skal sørge for, at pengene for det kopierede materiale bliver skrabet ind? Uenigheden er stor mellem parterne, og Dansk Journalistforbund kræver handling omgående.
Det konstaterer Lone Amtrup, juridisk konsulent i Dansk Journalistforbund. Hun henviser til en undersøgelse, som Gallup har lavet for Copydan Tekst & Node. Den viser, at en medarbejder gennemsnitligt kopierer 428 sider digitalt om året.
Men skal Copydan Tekst & Node så ikke bare have en blankolicens, så de kan lave aftaler på det digitale område? Svaret er nej, hvis man spørger Holger Rosendal, chefjurist i Danske Medier.
”Vi ønsker ikke, at Copydan Tekst & Node skal licensere på det digitale område. Copydan blev sat i verden for at klare det, som vi ikke selv kunne klare, og der er bare områder, hvor medievirksomhederne selv kan licensere bedre end Copydan og nå større markeder”, argumenterer Holger Rosendal i diskussionsduel med Lone Amtrup om spørgsmålet: Hvor meget skal Copydan Tekst & Node licensere?
Der er enighed blandt de to duellanter om, at der mangler aftaler på de digitale områder, men stor uenighed om, om aftalerne skal laves af Copydan eller af medievirksomhederne selv. Udgiverne er dog åbne over for muligheden for Copydan-aftaler på områder, hvor de ikke selv kan tilbyde kommercielle løsninger.
”Vi har ikke set nogen initiativer, og vi har ikke tid til at sidde og vente. I ventetiden bliver fødekæden slået i stykker. Vi skal have en Copydan-aftale nu”, siger Lone Amtrup, der mener, at der er rigeligt med områder, hvor en eller flere aftaler sagtens kunne indgås.
Danske Medier mener dog, at man bør sætte det hele i perspektiv, før der kan laves Copydan-aftaler om brug af digitalt materiale.
”Vi må have et totalbillede og se det i en helhed. Vi kan ikke bare afdække et lille hjørne og så fuld fart ud over stepperne. Vores topprioritet er løsninger, som giver brugerne det, de vil have”, siger Holger Rosendal. Han tilføjer, at i den digitale verden findes der andre muligheder for forvaltning af rettigheder end via Copydan-aftaler. Blandt andet har Infomedia – der drives af medierne selv, uden at Copydan er inde over – haft en meget større indtægt på området, end Copydan nogensinde har haft, siger han.
Fra Dansk Journalistforbund er holdningen klar: Der skal vises vilje til at indgå Copydan-aftaler. For hos brugerne kopieres der digitalt, uanset om der er en Copydan-aftale eller ej.
”Jeg vil tilbage til min formand og bede ham lægge større pres på Danske Medier. Det virker ikke til, at der er en lyst til at løse problemet i fællesskab”, siger Lone Amtrup.
”Jeg skal hjem og bede Copydan om at arbejde hurtigere, men vi er i en økonomisk situation, hvor man skal udvise forsigtighed, og jeg nødt til at tale med mit bagland først”, fortæller Holger Rosendal om arbejdsprocessen med aftalerne.
Galleri
