16 jan Vejledende aftaler
Når man som ophavsmand skriver under på en aftale kan det tit være svært at overskue, hvad der egentlig skal stå i aftalen.
Her på siden findes nogle “modelaftaler”, som UBVA har udarbejdet eller været med til at udarbejde. Det er forslag til, hvordan aftaler efter UBVAs mening skal se ud, før UBVA kan anbefale ophavsmænd at skrive under på dem.
Forlagsaftale om videnskabelige og populærvidenskabelige værker
Der er tale om en modelaftale for, hvordan forlagskontrakter om videnskabelige eller populærvidenskabelige værker skal se ud. Modelaftalen er godkendt at Dansk Forfatterforening, Forlæggerforeningen og UBVA pr. 1. januar 2010.
Aftalen erstatter en tidligere aftale tiltrådt af Forlæggerforeningen og UBVA 1. januar 1998. Download aftalen her. Til den gamle aftalen findes også en vejledning, der handler om, hvordan man skal forstå de enkelte paragraffer.
Ophavsret og forskningspublicering
Der er tale om et forslag til, hvad der skal stå i aftaler indgået mellem forskere og tidsskriftsforlag, så forskeren bl.a. bevarer retten til at lægge artiklen ud på nettet, efter den er trykt. Til aftalen knytter sig en lille artikel om, hvem der har ophavsretten til videnskabelige artikler. Download aftalen og artiklen her.
Aftaler om webcast af undervisning
UBVA anbefaler, at undervisere og deres uddannelsesinstitutioner aftaler nærmere, i hvilket omfang underviserne skal acceptere webcast af deres undervisning. UBVA har to aftaler om det. Dels en generel rammeaftale, der kan indgås mellem en undervisningsinstitution og undervisernes tillidsrepræsentant. Og dels en individuel aftale, der skal indgås mellem en underviser og en uddannelsesinstitution om, hvilken undervisning der skal webcastes.
Download engelsk version af rammeaftalen her.
Download den individuelle aftale her.
Download engelsk version af den individuelle aftale aftale her.
Aftale om ErhvervsPh.D.-kanditaters rettigheder
ErhvervsPhD-kandidater indskrives på et universitet, samtidig med at de er ansat i en virksomhed. I den forbindelse indgår ErhvervsPhD-kandidaten og virksomheden en aftale, der tager stilling til ErhvervsPhD-kandidatens rettigheder og pligter i forhold til virksomheden. Det er bl.a. et spørgsmål, hvem der skal have rettighederne til de forskningsdata, ErhvervsPhD-kandidaten frembringer, eller i hvilket omfang ErhvervsPhD-kandidaten skal have tavshedspligt om de ting, vedkommende finder ud af som led i projektet.
Det er som regel virksomheden, der udarbejder udkastet til ansættelseskontrakt. I praksis resulterer det tit i aftaler, der overfører ErhvervsPhD-kandidatens rettigheder til virksomheden i meget stort omfang, eller som pålægger ErhvervsPhD-kandidaten meget vidtgående pligter til hemmeligholdelse. Det kan tit stille ErhvervsPhD-kandidaten i en meget presset situation og belaste samarbejdet med virksomheden. Samtidig kan det også gå ud over ErhvervsPhD-kandidatens forskningsfrihed. Det er derfor vigtigt, både for ErhvervsPhD-kandidater, virksomheder og universiteter, at de aftaler, der indgås mellem ErhvervsPhD-kandidater og virksomheder, er rimelige og afbalancerede.
UBVA har lavet en rapport om de de overvejelser, som man efter UBVAs mening bør gøre sig, når virksomheder og ErhvervsPhD-kandidater indgår aftaler om de sidstnævntes rettigheder og hemmeligholdelsespligter.
Til sidst i rapporten findes UBVAs forslag til formulering af den slags aftaler.
Download rapporten og aftaleteksten her.
Data management og rettigheder til forskningsdata og primært materiale
Den danske Kodeks for integritet i forskning, udstedt af Forsknings- og Uddannelsesministeriet i 2014, anbefaler under pkt. 2, at forskningsinstitutioner indfører regler om data management. På en række fakulteter mv. er man derfor i gang med at formulere politikker om det.
Mange steder oplever man et behov for at forsyne politikkerne med regler om, hvem der har juridiske rettigheder til primært materiale og/eller forskningsdata. På den måde kan man bl.a. foregribe de problemer, der kan opstå i forskningssamarbejder, herunder når forskere forlader forskningsprojekter før tid. Det kan her bl.a. være relevant at få afklaret, i hvilket omfang de forskellige forskere i projekterne må få en kopi af de primære materialer og data, der er indsamlet, og i hvilket omfang de må arbejde videre med dem.
I visse data management-politikker forsøger man sig med formuleringer såsom at alle former for forskningsdata er universitetets ejendom o.l. Den slags formuleringer er imidlertid uhensigtsmæssige efter UBVAs opfattelse. Sagen er nemlig, at rettigheder til forskningsdata er meget komplicerede at håndtere juridisk. Og de rettigheder, der evt. kan komme i spil, følger af forskellige juridiske regelsæt med forskellige retsvirkninger.
UBVA har udarbejdet anbefalinger om, hvordan data management-politikker skal regulere rettigheder til primært materiale og forskningsdata. Anbefalingerne slutter med et konkret forslag til bestemmelser, som kan indføjes i politikkerne.
Se anbefalingerne her (dansk version) og her (engelsk version).
Modelaftaler om ophavsret til undervisningsmateriale
Som beskrevet i artiklen Ophavsret til undervisningsmateriale her på hjemmesiden oplever flere og flere uddannelsesinstitutioner, at de har behov for aftaler med underviserne om, hvem der har rettighederne til undervisningsmateriale.
- erhvervsskoler og erhvervsgymnasier for fremtiden baserer deres lokalaftaler om ophavsret til undervisningsmateriale på DEG-aftalen, som er tiltrådt af UBVA og DEG i foråret 2019
- andre uddannelsesinstitutioner, der har brug for at kontrollere, i hvilket omfang undervisningsmateriale kan genbruges uden for de pågældende institutioner, bruger UBVAs modelaftale 1
- institutioner, der ønsker, at underviserne kan genbruge hinandens materiale, men som ikke ønsker at modvirke, at materialet bruges på andre institutioner mv., bruger modelaftale 2
- universiteter bruger modelaftale 3. Den kan også være relevant for andre uddannelsesinstititutioner, hvor undervisningen er forskningsbaseret.
Læs mere i den nævnte artikel.