10 nov UBVA-prisen 2022
UBVA-prisen 2022 gik til professor emeritus Heine Andersen
Prisen blev uddelt på UBVA-symposiet den 3. november 2022.
I sin overrækkelsestale anførte Akademikernes formand Lisbeth Lintz blandt andet:
For mange forskningsinstitutioner er det en vigtig indtægtskilde at levere rapporter og undersøgelser til private virksomheder og offentlige myndigheder. Indtil for få år siden var det fast praksis, at der i den forbindelse blev indgået kontrakter, der gav kunderne alle tænkelige ophavsrettigheder til rapporterne. Samtidig pålagdes de forskere, der stod bag rapporterne, en ekstremt vidtgående tavshedspligt.
En standardformulering lød:
”Kunden erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alle dokumenter, som Konsulenten udarbejder i forbindelse med opgavens udførelse, herunder rapporter samt data, som Konsulenten frembringer som led i kontrakten. Konsulenten og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende Kundens eller andres forhold, som der opnås kendskab til i forbindelse med opfyldelse af denne kontrakt.”
Vilkåret går igen i utallige kontrakter. Det har skabt adskillige sager, hvor kunderne i ly af vilkåret fordrejede indholdet i de leverede rapporter. UBVA så den første sag i 2011, hvor en ministeriel styrelse manipulerede indholdet i en rapport leveret af forskere ved Københavns Universitet. Flere prominente sager fulgte i kølvandet. De forskere, der så deres budskaber fordrejet, følte det som et belastende overgreb. Samtidig indebar vilkåret alvorlige hindringer for deres mulighed for fremtidig forskning. Men fra universiteter, ministerier og myndigheder var den faste melding, at alt var i orden og sanktioneret af den højeste juridiske ekspertise. Forskerne, det gik ud over, stod magtesløse.
I dag er kontrakterne ændret, så det fremgår, at ophavsretten er hos forskerne, og at de kun har den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven. Baggrunden er i meget høj grad Heine Andersens personlige indsats. I perioden 2011-2016 bestormede han myndigheder, universiteter og autoriteter med besværlige spørgsmål om lovligheden af det ovennævnte vilkår. Selvom han blev anset for kværulant og spist af med arrogante og nedladende svar, blev han ved. Desuden formidlede han sine besværlige synspunkter i utallige interviews og på konferencer mm. Til sidst faldt bastionen, og ombudsmanden gik ind i sagen. Pludselig kunne alle se problemet.
Heine Andersens indsats beskrives i detaljer i hans bog ”Forskningsfrihed”, Kbh. 2017.
Ovenstående kvalificerer ham i allerhøjeste grad til UBVA-prisen.