Gratis kurser om undervisning og jura 2018

Det bliver mere og mere almindeligt at undervise via internettet. Vi andre blev undervist ved hjælp af tavle og kridt, men i dag står der e-læring på menuen. Vi udsætter de studerende for film, quizzer og interaktive e-læringsforløb. På nogle uddannelsesinstitutioner er det efterhånden muligt at tage en hel uddannelse uden at møde op.

Mange steder filmer man undervisningen og webcaster den på inter- eller intranettet. Eller man indspiller undervisningsfilm eller beder de studerende producere film som led i eksamensprojekter. På mange uddannelsesinstitutioner har man e-læringsenheder, der kan hjælpe med produktionen og gøre den fin og professionel.

Men e-læring, herunder produktion og brug af film i undervisning, skaber en række juridiske spørgsmål. Hvis ikke man kan håndtere dem på en ordentlig måde, kan det give problemer.

  • Hvilke juridiske rettigheder har de, der laver en undervisningsfilm, og hvordan sikrer de deres rettigheder?
  • Er retten til e-læringsmateriale hos underviseren eller den undervisningsinstitution, vedkommende arbejder ved?
  • Må man bruge varemærker i undervisningsfilm? Og hvad med ting beskyttet af ophavsretsloven som f.eks. huse og møbler?
  • Må man linke i sit e-læringsmateriale?
  • Hvilke rettigheder har de, der bliver filmet, ifølge ophavsrets- og persondataloven? Hvordan skal deres samtykke se ud, hvis man vil være på den rigtige side af reglerne?
  • Skal man som lærer overhovedet acceptere at blive webcastet?
  • Hvilke rettigheder har de studerende, der medvirker på ens undervisningsfilm?
  • Hvilke Copydan-aftaler har man brug for, hvis ens e-læring skal være lovlig?

Få svar på det, og meget mere, på UBVAs kursus om Jura og undervisning. Kurset arrangeres i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening.

 

Laerer

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der gerne vil vide mere om, hvordan det juridiske klaver spiller på e-læringsområdet, herunder undervisere, tillidsrepræsentanter, medieproducenter, ansatte i e-læringsenheder og AV-afdelinger, IT-systemfolk m.fl.
  

Kursuslærere

Underviserne på UBVAs kurser er førende specialister i ophavsret, persondatabeskyttelse m.m.
 

Pris

Det er gratis at deltage på kurset.
 

Tid, sted og tilmelding

Næste kursus holdes den 23. november 2018 kl. 9.00-16.00. 

Sted: Akademikerne, Nørre Voldgade 29, 2., 1358 København K. 


Der er desværre ikke flere ledige pladser på dette kursus. Hvis du vil på en venteliste, er du velkommen til at sende en mail til Yvonne Kathleen Klausen på yk@ac.dk.

Andre kurser

Ud over kurserne om Jura og undervisning holder UBVA også nogle en række andre kurser, der måske kan have din interesse. Læs mere her på www.ubva.dk under punktet "Kurser".

Få løbende information om UBVAs forskellige kursustilbud ved at tilmelde dig UBVAs nyhedsbrev.

 

Persondatapolitik

Når du tilmelder dig et kursus, beder vi om at få oplyst følgende oplysninger om dig: Navn, e-mailadresse, arbejdsplads/uddannelsessted, adresse og telefonnummer. Vi behandler disse personoplysninger for at kunne håndtere din kursustilmelding og afvikle kurset. Vi skal desuden ifølge lovgivningen kunne dokumentere, hvem der har deltaget i UBVAs kurser i 5 år efter udgangen af det år, hvori kurset blev afviklet. Vi opbevarer derfor dine personoplysninger i denne periode, hvorefter de slettes. Lovgrundlaget for behandling af dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og c.

Vi henviser i øvrigt til UBVAs persondatapolitik, som du kan læse på www.ubva.dk under ”om UBVA”.