Gratis kurser om fotografering, film og jura 2019

I gamle dage var fotografier noget, man fik fremkaldt i dyre domme hos fotohandleren. Og det var de færreste privatpersoner, der nogensinde prøvede at optage en film. Nu er det anderledes. De fleste af os har kameraer, der kan optage i fantastisk kvalitet, indbygget i vores smartphone. Og aldrig er der blevet taget så mange billeder eller lavet så mange film, som der bliver nu. Vi bringer billeder og film på sociale medier og hjemmesider, og vi bruger dem i nyhedsmedier og bøger og i forbindelse med undervisning og forskning.

Men fotografering og film har også en juridisk vinkel. Det er vigtigt at være opmærksom på, især hvis man bruger fotografier og film i en professionel sammenhæng.

Kursusindhold:

  • Hvilke rettigheder har man, når man tager fotografier eller laver film? Og hvordan sikrer man, at rettighederne bliver respekteret?
  • Hvem har rettighederne til fotografier og film taget af ansatte personer, dem eller arbejdsgiveren? Hvem ejer f.eks. de fotografier og film, der laves af lærere ved danske uddannelsesinstitutioner?
  • Hvilke rettigheder har de mennesker, der bliver fotograferet og filmet? Hvilke regelsæt afgør det? Og hvordan skal folks samtykke se ud, hvis man vil være på den rigtige side af reglerne?
  • Skal man som lærer acceptere at blive webcastet? Hvilke rettigheder har de studerende, der medvirker på ens undervisningsfilm?
  • Må man bruge varemærker på fotografier og i film? Og hvad med ting beskyttet af ophavsretsloven som f.eks. huse og møbler?
  • Hvilke rettigheder skal man huske at cleare, når man tager fotografier eller laver film?

Få svar på det og meget mere på UBVA's kursus Fotografering, film og jura. Kurset holdes i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening.
 

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der interesserer sig for at bruge fotografier og film, herunder medieproducenter, ansatte i e-læringsenheder og AV-afdelinger, IT-systemfolk, journalister, forfattere, forskere, undervisere m.fl.

Frokost og kaffe indgår som en del af kurset.

 

Pris, tid og sted

Deltagelse er gratis.

Forårets kursus afholdes den 10. maj 2019 og varer fra kl. 9.00 - 16.00. 

Kurset er fuldt booket. Tilmelding til ventelisten sker her.


Sted: Akademikerne, Nørre Voldgade 29, 1358 København K.


Undervisere

Underviserne på UBVA's kurser er førende specialister i ophavsret, persondatabeskyttelse m.v.


Persondatapolitik

Når du tilmelder dig et kursus, beder vi om at få oplyst følgende oplysninger om dig: Navn, e-mailadresse, arbejdsplads/uddannelsessted, adresse og telefonnummer. Vi behandler disse personoplysninger for at kunne håndtere din kursustilmelding og afvikle kurset. Vi skal desuden ifølge lovgivningen kunne dokumentere, hvem der har deltaget i UBVA's kurser i 5 år efter udgangen af det år, hvori kurset blev afviklet. Vi opbevarer derfor dine personoplysninger i denne periode, hvorefter de slettes. Lovgrundlaget for behandling af dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og c.

Vi henviser i øvrigt til UBVA's persondatapolitik, som du kan læse på www.ubva.dk under "om UBVA".