E-Læring og Jura

I gamle dage foregik undervisning ved universiteter og andre læreanstalter ved hjælp af tavle og kridt og pædagogiske eksempler.

I dag bliver det derimod mere og mere udbredt at tilbyde undervisning via e-læring. Det foregår typisk ved, at underviseren lægger digitalt undervisningsmateriale af den ene eller den anden art ud til de studerende på inter- eller intranet. Det kan dreje sig om tekst, billeder, PowerPoint-slides, digitale kompendier m.m.

Mange steder optager man også undervisningen og webcaster den.

Meget af det undervisningsmateriale, det kan være relevant at bruge i e-læringssammenhæng, er beskyttet af ophavsretsloven. Der er derfor en række situationer, hvor man skal have tilladelse, før man må bruge det.

Desuden har undervisere nogle rettigheder, når det kommer til webcast af deres undervisning.

Læs, se og hør mere om de juridiske regler om e-læring på UBVAs informationshjemmeside www.undervislovligt.dk.

Og læs mere om de juridiske aspekter i forbindelse med webcast i vores artikel om webcast af undervisning.

 



UBVA | Nørre Voldgade 106 | 1358 København K | CVR: 62968818