UBVA-symposium 2016

Juridisk Hvepserede

 

Forskning resulterer tit i noget, der kan beskyttes af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det gælder f.eks. artikler, bøger, opfindelser og visse former for forskningsdata. Rettighederne opstår hos forskerne, men overdrages så normalt videre til andre, herunder forlag, universiteter og eksterne samarbejdspartnere. Det gør det muligt at tjene penge på forskningen. Milliarder passerer gennem systemet.  Spørgsmålet er, hvor godt det fungerer.

Nogle forskere oplever f.eks., at ophavsretten gør det svært at bruge beskyttet materiale som led i deres forskning. Andre oplever, at tidsskriftsforlag tiltager sig for mange af deres rettigheder. Og andre mener, at det er urimeligt, at de skal aflevere deres patentrettigheder til universiteterne, eller at der er brug for klarere retningslinjer vedr. ejerskab til forskningsdata.

  • Bør ophavsretsloven sikre, at forskere frit kan bruge beskyttet stof som led i deres forskning? Hvordan er erfaringerne fra USA og resten af Europa?
  • Er forlagene for barske i forlagskontrakterne? Og er det derfor, vi ikke har mere Open Access til forskning?
  • Hvor godt fungerer forskerpatentloven?
  • Hvordan skal man håndtere rettighedsspørgsmål i forskningssamarbejder?
  • Og hvem har gjort en sådan ekstraordinær indsats til fremme af intellektuelle ejendomsrettigheder, at vedkommende er værdig til UBVA-prisen 2016?

Det, og mere til, blev behandlet på UBVA-symposiet Forskning og intellektuelle ejendomsrettigheder den 3. november 2016.

Se programmet her.

Se symposiet som web-tv her.