Anders Holten Johnsen (DM)

Professor, dr.scient. Anders Holten Johnsen - Dansk Magisterforening (DM)

Anders er født i 1950. Han er cand. scient. (biokemi), lic.scient. samt dr. scient. Han er ansat som ledende biokemiker ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet.

I perioden 2001-05 har Anders været adjungeret professor ved Københavns Universitet. Han har publiceret over 100 originalarbejder i internationale tidsskrifter.

Anders blev i 2002 udpeget af Dansk Magisterforening som medlem af UBVA.

Bent Ole Gram Mortensen (Djøf)

Professor, ph.d. Bent Ole Gram Mortensen - Dansk Jurisk og Økonom Forbund (DJØF)

Bent Ole er født i 1962. Han er cand.jur. og ph.d. og har været beskæftiget i advokatbranchen, centraladministrationen og offshorebranchen. Siden 2004 har Bent Ole været professor ved Syddansk Universitet, hvor han har været formand for Patentudvalget og var medlem af Akademisk Råd på det Samfundsfaglige Fakultet. Han er tillige medlem af Energiklagenævnet og taksationsformand for Region Syddanmark (værditabsordningen for naboer til vindmøller). Hans forskning koncentrerer sig om markedsretlige, miljøretlige og især energiretlige emner.

Bent Ole blev i 2005 udpeget af DJØF som medlem af UBVA.

Bruno Bilde Jørgensen (JA)

Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen - Jordbrugsakademikerne (JA)

Bruno er født i 1954. Han er forstkandidat fra 1979 og er ansat som seniorkonsulent ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), sektion for Skov, Natur og Biomasse under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) ved Københavns Universitet.

I det daglige er Bruno ansvarlig for langsigtede skovdyrkningsforsøg samt sekretariatsfunktionen for kåringsarbejde af skovfrø og planter, men er også beskæftiget med Danmarks Skovstatistik. Herudover er han tillidsmand for Jordbrugsakademikere, Landskabsarkitekterne og Juristerne/økonomerne,Ingeniørerne samt fælles AC-tillidsmand ved IGN. Desuden er hanmedlem af samarbejdsudvalget ved SCIENCE-fakultetet og næstformand i Skov & Landskabs lokale samarbejdsudvalg.

Bruno blev i 2004 udpeget af Jordbrugsakademikerne som medlem af UBVA.

Dorte Birkegaard Thuesen (BF)

Bibliotekar Dorte Birkegaard Thuesen - Bibliotekarforbundet (BF)

Dorte er født i 1971. Hun er uddannet bibliotekar DB 1995 og har siden 2013 været ansat som chefindkøber hos Danskernes Digitale Bibliotek. Her er hendes primære opgave, på vegne af de danske folkebiblioteker, at forhandle danske og udenlandske digitale licenser til brug for folkebibliotekerne samt arbejde med ophavsmæssige problemstillinger i forbindelse med dette. Dorte har tidligere arbejdet i DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og forskningsbibliotek med samme ansvarsområde.

Dorte blev i januar 2017 udpeget af Bibliotekarforbundet som medlem af UBVA.

Gregers Steen Gregersen (FAoD)

Arkitekt Gregers Steen Gregersen - Arkitektforbundet (FAoD)

Gregers er født 1949. Han er udannet arkitekt i 1978 fra Arkitektskolen i Aarhus og har været beskæftiget med produktudvikling af byggekomponenter, bygningsprojektering, design og plan-lægningsopgaver. Gregers har siden 1986 fungeret som syns- og skønsmand og har i 17 år været medlem af Akademisk Arkitektforenings Retsudvalg. Gregers har haft egen rådgivende arkitekt-virksomhed i 10 år og arbejder i dag med bygherrerådgivning, produkt- og projektudvikling, kursusudvikling, tilgængelighed i arkitekturen og syns- og skønssager.
Gregers blev i 2007 udpeget af Arkitektforbundet som medlem af UBVA.

Henning Lahrmann (HOD/FAC)

Seniorjournalist Henning Lahrmann - Hovedorganisationen af
Officerer/Forsvarsgruppen i AC (HOD/FAC)

Henning er født i 1943. Han er seniorjournalist i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD). Indtil 1. januar 2016 var han organisationens informationschef. Han blev administrationsuddannet i Flyvevåbnet fra 1963 og har herefter efterudannet sig med en længere række af kurser m.v., inden for journalistik, informationsteknologi og kommunikation. Henning har været redaktør for diverse fagblade, leder af presse- og kommunikationsbureauer, freelance journalist, underviser og kommunikationsrådgiver for en række erhvervsvirksomheder, foreninger og offentlige myndigheder samt ansat som dagbladsjournalist i årene 1974-98. Siden 1998 har han været ansat i HOD.

Henning blev i 2010 udpeget af HOD/FAC som medlem af UBVA.

Henning Madsen (Djøf)

Professor, ph.d. Henning Madsen - Dansk Jurist og Økonom Forbund (DJØF)

Henning Madsen er født i 1948. Han er fhv. professor og har været tilknyttet Handelshøjskolen i Århus og senest Århus Universitet. Han har en baggrund som cand. scient. oecon. fra Århus Universitet (1976) og har desuden en PhD i erhvervsøkonomi fra Handelshøjsolen i Århus (1989). Forskningsmæssigt har han beskæftiget sig med en flerhed af områder inden for det organisatoriske og ledelsesmæssige område med et vist fokus på udviklingen inden for danske industrivirksomheders adaption og implementering af miljøledelse. Gennem sin mangeårige undervisning inden for det engelsksprogede fagudbud har han arbejdet med forskellige tiltag til integration af internationale studerende, hvilket har ført til deltagelse i et tværfagligt forskningsprojekt omkring internationalisering af uddannelserne ved de højere uddannelsesinstitutioner i Danmark. Han medvirkede desuden ved etableringen af Det Danske Ledelsesbarometer og LOK forskningscentret.

Henning blev i 2009 udpeget som medlem af UBVA af C3, der nu er fusioneret med Djøf.

Henrik Wulff Christensen (DKF)

Direktør, læge, ph.d. Henrik Wulff Christensen - Dansk Kiropraktor Forening (DKF)

Henrik er født i 1961. Han er uddannet kiropraktor fra Anglo European College of Chiropractic, Bournemouth, England i 1988, læge fra Odense Universitet i 1993 og ph.d. fra Syddansk Universitet i 2004. Har siden 1988 praktiseret som kiropraktor. Fra 2001 derudover ansat som forsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), fra 2004 som seniorforsker og fra 2009 som direktør og forskningsleder. Hans primære forskningsområde er brystsmerter afledt fra bevægeapparatet. Han har publiceret mere end 45 artikler i internationale tidsskrifter.

Henrik blev i 2010 udpeget af Dansk Kiropraktor Forening som medlem af UBVA.

Jens Dam (BF)

Bibliotekar Jens Dam - Bibliotekarforbundet (BF)

Jens er født i 1966. Han er uddannet Bibliotekar DB 1990 fra Aalborg og har siden 2000 været ansat som sektionsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB), hvor han beskæftiger sig med ophavsretslige spørgsmål og undervisning i informationskompetence. Var i perioden 2009-2011 medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.

Jens blev i 2010 udpeget af Bibliotekarforbundet som medlem af UBVA.

Kim Kusk Mortensen (DM)

Studiechef, lic.scient, ph.d. Kim Kusk Mortensen - Dansk Magisterforening (DM)

Kim er født i 1958. Han er ph.d. i biostrukturkemi og har i mange år været lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Siden 2010 har han været uddannelseschef ved Fakultetet for Science and Technology, Aarhus Universitet. Kim har skrevet en lang række forskningsartikler i internationale tidsskrifter og bøger om bioteknologi og proteinbiosyntesen. Herudover er han medforfatter på to lærebogssystemer til kemiundervisningen på det gymnasiale niveau, og har igennem mange år efteruddannet gymnasielærere i bioteknologiske emner.

Kim blev i 1999 udpeget af Dansk Magisterforening som medlem af UBVA.

Knud-Erik Sabroe (DP)

cand.psych., dr.h.c., afd.leder em. Knud-Erik Sabroe - Dansk Psykolog Forening (DP)

Knud-Erik er født i 1931. Han er først uddannet som søofficer (afgangseksamen Søværnets officersskole 1954) og var 17 år i Søværnet (forlod søværnet 1968 som orlogskaptajn). Han er cand. psych. fra Københavns Universitet (1967) samt dr.h.c. (Universidade de Coimbra, Portugal, 2005). Han har været ansat ved Aarhus Universitet i 33 år med socialpsykologi som undervisnings og forskningsomrøde. Knud-Erik Sabroe har bestridt poster som studieadministrator, institutleder, dekan og "deputy rector international affairs". Han har været dansk repræsentant i EU Tempus udvalg, og medlem af en række andre universitære EU udvalg, medlem af rektorkollegiets internationale udvalg, formand for styregruppen for COIMBRA GROUP Universities og har bestridt en række poster indenfor danske NGO med socialt sigte. Han har skrevet en række bøger om socialpsykologiske og alkoholpolitiske temaer og været ansvarlig for eller deltaget i flere nationale og internationale forskningsprojekter. Han har taget initiativ til og været formand for Aarhus Universitetsforlag.

I dag er Knud-Erik emeritus, men han er stadig aktiv i en række sammenhænge, ligesom han organisatorisk er DP-medlem i nationale og et internationalt udvalg. Han blev i 2005 udpeget som æresmedlem af Dansk Psykolog Forening og har fået en række danske og internationale priser og medaljer for sin forskning og internationale virke, samt en pris for indsats i frivilligt socialt arbejde.

Knud-Erik Sabroe blev i 2005 udpeget af Dansk Psykolog Forening som medlem af UBVA.

Lars Klint (FAOD) Arkitekt, Lektor

Arkitekt, Lektor Lars Klint - Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD)

Lars er født i 1947. Han er i 1972 uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, nu: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen. Han har været beskæftiget på private tegnestuer indtil 1976 og som timelærer på Arkitektskolen siden 1972 og er medlem af Kunstnersamfundet.

Herudover har han været lektor ved Danmarks Biblioteksskole (1983-85) og indtil 1988 kursuslærer på biblioteksskolens efteruddannelse. I 1976 etablerede Lars egen tegnestue med forskellige partnere. Der udføres arbejder indenfor restaurering, ombygning og vedligeholdelse og ikke mindst grafisk design. Tegnestuens grafiske arbejder gennem årene kan ses på www.klintco.com.

I 1986 blev han lektorbedømt og ansat som lektor ved Kunstakademis Arkitektskole, Institut for Design, nu: Institut for Bygningskunst og Design.

Lars har været ekstern lektor på Københavns Universitet på fagområdet Kunsthistorie (1993-2006), hvor han bl.a. har gennemført pilotprojektet til Design (som sidefag) og efterfølgende, ud over undervisningen, deltaget i formulering af krav til indhold og eksamensniveau.

Han er tildelt Gottfred og Gerda Eickhoffs æreslegat og Muro-prisen for Havdrup Sogns Menighedshus, og har følgende tillids-poster: Indvalgt i KADKs skoleråd (siden 1988), indvalgt i KADKs SamarbejdsUdvalg (siden 1992), tillidsmand for AC-underviserne på Arkitektskolen (siden 2000), formand for BVU*net (netværk for undervisningsinstitutioner inden for byggeriet)(siden 2014) og indvalgt i FAODs repræsentantskab (siden 2013).

Lars er udpeget af Forbundet Arkitekter og Designere som medlem af UBVA i december 2015.

Lise Wogensen Bach (LF)

Professor, prodekan Lise Wogensen Bach - Lægeforeningen (LF)

Lise Wogensen er født i 1958. Hun er i dag ansat som prodekan og ph.d.-skoleleder på HEALTH, Aarhus Universitet. Lise blev uddannet som læge i 1986 fra Københavns Universitet, dr.med. i 1995 og professor MSO i 2010 ved HEALTH, Aarhus Universitet. Hun har publiceret 67 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Hun har været post.doc på The Scripps Research Institute fra 1991-1993. Lise Wogensen startede egen forskningsgruppe i 1994 og har siden superviseret en række ph.d.-studerende, præ-graduat studerende og udenlandske studerende på forskningsophold. Hun var i 2008-2010 Forskeruddannelsesprogramleder og blev i 2011 prodekan og ph.d.-skoleleder. Derudover deltager Lise Wogensen i arbejdet i UVVU og har siddet i arbejdsgruppen der udformede "The Danish Code of Conduct". Hun har bidraget til implementeringen af Aarhus Universitets politik for ansvarlig forskningspraksis. Lise Wogensen har også tre børn på hhv. 27, 21 og 16 år (2015).

Lise Wogensen blev udpeget af Lægeforeningen som medlem af UBVA i april 2015.

Louise Lohse (DDD)

Dyrlæge, ph.d. Louise Lohse - Den Danske Dyrlægeforening (DDD)

Louise er født i 1968. Hun har en faglig baggrund som dyrlæge (cand.med. vet i 1995) og en forskningsmæssig videreuddannelse baseret på en ph.d. grad indenfor fagområdet intern medicin (infektionsimmunologi) i 2004. Hun har arbejdet i klinisk praksis i sammenlagt 4 år. Derudover har hun overvejende arbejdet som forsker indenfor området veterinær virologi. Louise er i dag ansat som seniorforsker på Veterinærinstituttet under DTU med forskningsmæssigt fokus på virusinfektioner i husdyr herunder sygdomstransmission og sygdomsudvikling. Louise er fra 2012 bestyrelsesmedlem i ansatte dyrlægers organisation (ADO) under dyrlægeforeningen (DDD).

 

Louise blev i 2013 udpeget af Den Danske Dyrlægeforening som medlem af UBVA.

Mette Pust (HL)

Konsulent Mette Pust - Handelsskolernes Lærerforening (HL) 

Mette er født i 1965 og uddannet cand.scient.pol. fra KU i 1994. Hun er ansat som faglig konsulent i Handelsskolernes Lærerforening, hvor hun arbejdet med fagretlige spørgsmål vedrørende løn og ansættelse herunder ophavsretlige problemstillinger inden for erhvervsskole- og erhvervsakademiområdet. Mette har tidligere været beskæftiget i forskellige lønmodtagerorganisationer, og har i den forbindelse deltaget i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter. Endelig er hun gift og mor til et sæt tvillingepiger i teenagealderen.

Mette blev i 2012 udpeget af Handelsskolernes Lærerforening som medlem af UBVA.

Mogens Holst Nissen (LF)

Professor, dr.med. Mogens Holst Nissen - Lægeforeningen (LF)

Mogens er født i 1954. Han er i dag ansat som professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Mogens blev lægevidenskabelig kandidat fra Københavns Universitet 1981, dr.med. i 1992 og professor i 2008 ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han har publiceret mere end 85 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Fra 2005 til 2011 var Mogens leder af Immunologisk Forskerskole i Danmark, og blev fra 2011 leder af forskeruddannelsesprogrammet: "Immunology and Infectious Diseases". I 2007 blev han medlem af ph.d.-udvalget og har i perioden 2002-07 været medlem af Studienævn for Medicin ligesom han fra 2005 blev medlem af Studienævn for den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse med funktion som vicestudieleder fra 2005-7 ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I perioden 2007-08 var Mogens medlem af Hovedsamarbejdsudvalget og Det Personalepolitiske udvalg ved Københavns Universitet og i 2009 blev han medlem af Akademisk Råd, samt medlem af ledelsen ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi. Mogens har følgende faglige tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for Universitetslægernes Forening fra 2005. Tillidsmand for foreningen af speciallæger (FAS) 2007-8. Medlem af Akademikernes Forsknings- og Uddannelsesudvalg (FUU) og Akademikernes Forhandlingsforberedende udvalg på Universitets- og Forskningsområdet (FUF) fra 2010.

Mogens blev i 2011 udpeget af Lægeforeningen som medlem af UBVA.

Morten Rosenmeier (DJØF)

Formand for UBVA, Professor, ph.d. Morten Rosenmeier - Dansk Jurist og Økonom Forbund (DJØF)

Morten er født i 1967 og blev juridisk kandidat i 1995. Han har arbejdet på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet fra 1997, siden 2010 som professor i ophavsret. Han er tilknyttet "Center for Informations- og Innovationsret" (CIIR).

Han er forfatter til en række bøger og artikler om ophavsret. Morten er formand for Dansk Selskab for Ophavsret. Selskabet arrangerer debatmøder om vigtige ophavsretlige spørgsmål. Interesserede i ophavsret opfordres til at melde sig ind. Læs mere om selskabet på www.dsfo.dk. Herudover er han medlem af bestyrelsen for Copydan Tekst & Nodes samt medlem af bestyrelsen for Gramex.

Morten er gift med kommunikationschef, cand.jur. Lene Rosenmeier. De har sammen børnene Simon (f. 1999) og Sofia (f. 2004).

Morten blev i 2004 indstillet af DJØF som medlem af UBVA og har været formand for udvalget siden 1. januar 2005.

Niels Henrik Gregersen (IDA)

Patent Attorney Niels Henrik Gregersen - Ingeniørforeningen (IDA)

Niels Henrik er født i 1941 og dimitterede som ingeniør med stærkstrøm som speciale 1969 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Niels Henrik har siden 1970 arbejdet som patentkonsulent først hos Jysk Patent Bureau. Niels Henrik stiftede 1986 Aarhus Patentkontor, som han drev sammen med sin hustru, Ruth, indtil december 1998. Januar 1999 blev Aarhus Patentkontor fusioneret med Patrade A/S, hvor Niels Henrik siden har arbejdet som European Patent Attorney, European Design og Trademark Attorney. Niels Henrik har gennem sit mangeårige arbejde med IPR opnået omfattende erfaring med bl.a. udarbejdelse af patentansøgninger, krænkelsesvurderinger, patenterbarhedsvurderinger, freedom to operate analyser, IPR-due diligence, indsigelses- og appelsager ved European Patent Office (EPO) samt været rådgiver i forbindelse med retshåndhævelse af IPR i ind- og udland.

Niels Henrik blev i 2013 udpeget af IDA som medlem af UBVA.

Peter Madsen (GL)

Lektor, forfatter Peter Madsen - Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Peter er født i 1954. Han er cand. mag. (Dansk, Historie samt Film- og Tv-kundskab) og HD i Organisation. Peter er ansat på Aalborg Handelsgymnasium og arbejder som lærer der. Han er derudover tilknyttet forlaget Systime, der især udgiver bøger til de gymnasiale ungdomsuddannelser, som ekstern konsulent i historieredaktionen. Herudover har Peter skrevet lærebøger til gymnasieuddannelserne. Han har desuden været medlem af GLs hovedbestyrelse siden 2002.
Peter blev i 2011 udpeget af Gymnasieskolernes Lærerforening som medlem af UBVA.

Peter Szabo (IDA)

Ingeniør, ph.d. Peter Szabo - Ingeniørforeningen (IDA)

Peter er født i 1967. Han er civilingeniør og ph.d. og ansat som lektor ved Institut for Kemiteknik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I det daglige underviser og forsker Peter i matematisk modellering og reologiske målemetoder. Peter er desuden tillidsrepræsentant for ingeniører og valgt VIP-medlem i DTUs bestyrelse.

Peter blev i 2013 genudpeget af IDA som medlem af UBVA. I perioden 2006-08 var han medlem af udvalget.

Stine Junge Albrechtsen (FaKD)

Klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen - Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Stine er født 1979 og uddannet klinisk diætist i 2008. Hun har tidligere været hospitalsansat, men siden sommer 2014 har hun været fuldtidsselvstændig med egen praksis "Guided by Stine", der er beliggende i Roskilde. Herudover er Stine fast underviser på Fitness Institute, hvor der uddannes kostvejledere ligesom hun er forfatter til 5 bøger om bl.a. "Low FODMAP diet". og har medvirket i egen programserie på DK4 - "Guided by Stine" samt "Kostråd om..." der alle omhandler Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Hun vil i 2015 udgive yderligere to bøger.

Stine blev i 2014 udpeget af Foreningen af Kliniske Diætister som medlem af UBVA.

Henrik Faursby Ahlers (AC)

Leder af UBVA-sekretariatet, videnadvokat, MMCR Henrik Faursby Ahlers - Akademikerne (AC)

Henrik er født i 1956 og er fra den første årgang med samfundssproglig studentereksamen medio 70erne. Han blev jurist fra Københavns Universitet i 1982 og aftjente herefter værnepligten i Søværnets Auditørkorps. I 1983-86 var han advokatfuldmægtig i Aarhus og efter advokatbestallingen var i hus, blev han ansat i Dansk Magisterforening og var i 6 år forhandlingsjurist i privatsektorafdelingen. Han var samtidig sekretær for DMs bestyrelse for Privatansatte samt vikarierende sekretær for bestyrelsen for Universitetslærere (ULAB).

I 1992 blev han hentet ind til AC (nu Akademikerne) som sekretær for Forhandlingsudvalget for Privatsektoren (FHP) og i 1995 var det igen tid til luftskifte, så Henrik overtog ansvaret for ACs arbejdsmiljøarbejde på hovedorganisationsniveau. Her sad han i en årrække i Arbejdsmiljørådet samt i bestyrelsen for Forebyggelsesfonden samt mange andre poster.

Sideløbende hermed har Henrik arbejdet med ansættelsesretlige udfordringer, såsom konkurrenceklausuler, barselsorlovsregler, ligesom han i en længere periode forhandlede bl.a. etablering af regler for Europæiske Samarbejdsudvalg i EFS (Den Europæiske Faglige Sammenslutning) i Bruxelles. I 2004 blev han Master i Konfliktmægling ved Københavns Universitet med afhandlingen "De faglige organisationer som konfliktmæglere i ansættelsesretlige konflikter". Samme år var der atter tid til et radikalt kursskifte og Henrik overtog funktionen som leder af UBVAs sekretariat.

Privat blev Henrik i 1982 gift med Lene, der i dag er dommer og viceretspræsident i Hillerød. De har sammen hhv. Michael, der er civilingeniør med eget softwarefirma samt arbejder med Business Intelligens-løsninger i Carve Consulting, og Kirsten, der er civilingeniøruddannet ved Arkitektur- og Designlinjen på Aalborg Universitet.

Yvonne Kathleen Klausen (AC)

Sekretær Yvonne Kathleen Klausen - Akademikerne (AC)

Yvonne er født i 1962 og har arbejdet i Akademikerne siden den 1. september 2016 og er også sekretær på UBVAs område.

Yvonne har tilegnet sig sin store erfaring og viden fra arbejdet som direktionssekretær/ chefsekretær i flere større virksomheder/organisationer herunder bl.a. i Ledernes Hovedorganisation, Apotekerforeningen, KAB, Nykredit og DONG Energy.

Josephine Bock (AC)

Stud. jur., studentermedhjælper Josephine Bock - Akademikerne (AC)

Josephine er født i 1992 og læser på overbygningen på jura på KU. Hun er ansat i august 2016 som timelønnet studentermedhjælper og bistår UBVA med en række forskellige opgaver, såsom rådgivning inden for ophavsret, journalisering, udarbejdelse af ekstrakter samt systematisering af alle de udtalelser, som UBVA har afgivet siden 2005 med henblik på at udarbejde en viden-database til UBVA's hjemmeside. 

Christel Harriet Winther Nielsen (AC)

Stud.scient.bibl., studentermedhjælper Christel Harriet Winther Nielsen (AC)

Christel er født i 1992 og studerer informationsvidenskab og kulturformidling på Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet. Hun blev ansat i januar 2017 som timelønnet studentermedhjælper i UBVAs rettighedsforvaltning. Her bistår Christel UBVA med en række opgaver, primært overvågning af udvalgte tv-kanaler og -programmer, hvor hun - sammen med Kasper - registrerer akademikere, der medvirker i programmerne i kraft af deres akademiske ekspertise med henblik på UBVAs udbetaling af Copydanpenge for retransmission af deres medvirken.

Kasper Gynther Christensen (AC)

Stud.scient.bibl., studentermedhjælper Kasper Gynther Christensen (AC)

Kasper er født i 1992 og studerer informationsvidenskab og kulturformidling på Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet og er pt. på bachelor-delen. Han blev ansat i januar 2017 som timelønnet studentermedhjælper i UBVAs rettighedsforvaltning. Her bistår Kasper UBVA med en række opgaver, primært overvågning af udvalgte tv-kanaler og -programmer, hvor han - sammen med Christel - registrerer akademikere, der medvirker i programmerne i kraft af deres akademiske ekspertise med henblik på UBVAs udbetaling af CopyDanpenge for retransmission af deres medvirken.