Gratis kurser om ophavsret, databaser og licensaftaler 2017

Hvis man arbejder med informationshåndtering, herunder som ansat i bibliotekssektoren, vil man jævnligt blive stillet over for spørgsmål, der drejer sig om den juridiske beskyttelse af databaser. Også licensaftaler er daglig kost for mange informationsspecialister. Reglerne om databasebeskyttelse er nogle af de mest indviklede ophavsretlige regler, der findes. Og også licensaftalerne kan være en stor ophavsretlig mundfuld.

  • Hvad er en database i juridisk forstand?
  • Hvilke databaser er beskyttet af ophavsret, og hvilke er ikke?
  • Hvornår er det en krænkelse at foretage udtræk af en database?
  • Hvilke udtræk kræver ikke tilladelse?
  • Hvornår er der indgået en licensaftale, og kan den ændres efterfølgende?
  • Hvordan kan man komme ud af den igen?
  • Hvordan fortolker man en ophavsretlig licensaftale? Skal den fortolkes i lyset af dansk ophavsret, dansk aftaleret eller et tredje regelsæt? Hvad hvis der står i aftalen, at den er undergivet amerikanske regler?
  • Hvordan spiller licensaftalerne sammen med Copydan-aftaler, og hvad gælder der, hvis de trækker i forskellige retninger?

Få svar på det, og mere til, på kurset Ophavsret, databaser og licensaftaler. Kurset arrangeres i samarbejde mellem UBVA og Bibliotekarforbundet.

 

Time _to _learn

 

Målgruppe

Kurserne henvender sig til alle, der arbejder med informationshåndtering på et højt plan, herunder ansatte i bibliotekssektoren.

Det er en fordel, at deltagere på kurset har et basalt forhåndskendskab til ophavsret. Man kan evt. få det ved først at tage UBVAs grundkursus i ophavsret eller kurset om Ophavsret for biblioteker.

 

Kursusmateriale

Deltagerne får en materialesamling og et trykt eksemplar af UBVAs bog "Ophavsret for begyndere". Du kan allerede nu downloade bogen på www.ubva.dk under "Publikationer".

 

Undervisere

Underviserne på UBVAs ophavsretskurser er førende specialister i ophavsret.

 

Pris

Deltagelse er gratis.

 

Tid, sted og tilmelding

Der er pt. ikke planlagt flere kurser for 2017. 

 

Andre kurser

UBVA holder også en række andre kurser. Se vores kursustilbud på www.ubva.dk under punktet "Kurser".

Du kan få løbende information om UBVAs kursus ved at tilmelde dig UBVAs nyhedsbrev.