Gratis grundkurser i ophavsret 2017

Laerer2

Ophavsretten får større og større betydning i disse år. Det gælder ikke mindst for undervisere og forskere og deres tillidsrepræsentanter. Og det gælder også for andre, herunder sagsbehandlere i faglige organisationer og private virksomheder.

  • Hvem ejer forskningen, forskerne eller læreanstalterne?
  • Hvilke rettigheder har underviserne til deres undervisningsmateriale?
  • Hvad indebærer det at have ophavsret?
  • Hvornår skal man have tilladelse, før man bruger et værk, og hvornår behøver man ikke?
  • Kræver det tilladelse at linke på internettet?
  • Og hvilke knapper skal man trykke på for at være lovlig?

Det er kun nogle af de spørgsmål, der løbende melder sig. Det er vigtigt at være klædt på til at svare på dem, hvis man gerne vil begå sig i en ophavsretlig verden, der bliver mere og mere indviklet.

UBVAs grundkurser om ophavsret

Bliv i stand til selv at svare på de ovenstående spørgsmål på UBVAs kurser om ophavsret.

Vi behandler blandt andet:

  • Hvad beskytter ophavsretsloven?
  • Hvad indebærer det at have ophavsret?
  • Hvad må man uden tilladelse fra ophavsmanden? (citat, lovlig kopiering til eget brug, brug af værker i henhold til Copydan-aftaler m.m.)
  • Hvem har ophavsretten til værker skabt af ansatte ophavsmænd, dem selv eller arbejdsgiverne?
  • Hvad sker der, hvis man overtræder ophavsretsloven?

Målgruppe

Kurserne henvender sig til alle, der har interesse for ophavsret, herunder:

  • Forskere
  • Undervisere ved universiteter, gymnasier, professionshøjskoler m.m.
  • Deres tillidsrepræsentanter
  • Ansatte i faglige organisationer
  • Andre, der interesserer sig for ophavsret, herunder ansatte inden for bibliotekssektoren, forlag m.m.

Tid og sted

UBVA holder følgende grundkurser i anden halvdel af 2017:

6. september (København)

3. november (Aarhus)

24. november (København) Fuldt booket.

Tilmelding og pris

Det er gratis at deltage på kurset.

Tilmeld dig kurset i Aarhus den 3. november 2017 her.

Tilmeld dig ventelisten til kurset den 24. november 2017 her.

 

Kursusmateriale

Deltagerne får en materialesamling og et trykt eksemplar af bogen "Ophavsret for begyndere". Du kan allerede nu gratis downloade en elektronisk version af bogen på www.ubva.dk under "Publikationer".

Undervisere

Underviserne på UBVAs ophavsretskurser er førende specialister i ophavsret.

Andre kurser

Ud over de almene ophavsretskurser, der er nævnt her, holder UBVA også en række andre kurser, der måske kan have din interesse. Læs mere om det på www.ubva.dk.

Man kan få løbende information om UBVAs kurser ved at tilmelde sig UBVAs nyhedsbrev.