| Tv-radiomedarbejderlegatet 2010 |
I samarbejde med DM vil AC's Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde - UBVA - i 2010 udlodde 500.000 kr. af de midler, som UBVA modtager fra COPY-DAN i form af legater til programproducerende TV/radio-medarbejdere.
Legatportionerne er på maksimalt 30.000 kr.
Ansøgningsfrist er onsdag den 15. september 2010.
Hvem kan søge?
Udlodning kan ske til personer med en akademisk uddannelse, hvis ophavsrettigheder i forbindelse med videreudnyttelse af tv/radioprogrammer er forvaltet af COPY-DAN og udloddet kollektivt herfra til UBVA.
Gruppen af akademikere som kan ansøge om legattildeling omfatter såvel fastansatte som freelancere, der arbejder erhvervsmæssigt (eller har arbejdet erhvervsmæssigt indenfor området de sidste 2 år) inden for TV- og/eller radiomediet med programproduktion fx som redaktører, programmedarbejdere, journalister, studieværter, tilrettelæggere, producenter, producere, dramaturger, tekstere/oversættere samt versionister o.lign.
Legatet kan udloddes til følgende formål:
1. Deltagelse i efter-/videreuddannelse af længere varighed, fx masteruddannelse/diplomuddannelse og moduler heraf, samt andre uddannelsesaktiviteter på lignende niveau.
Hent ansøgningsskema: Efter-/videreuddannelse (pdf)
2. Deltagelse i international konference, der kan fremme ansøgerens viden og kompetence inden for TV- og radiomediet.
Hent ansøgningsskema: Deltagelse i international konference (pdf)
3. Studierejse med henblik på inspiration og kompetenceudvikling inden for den pågældendes videns- og arbejdsfelt.
Hent ansøgningsskema: Studierejse (pdf)
4. Forsknings- og/eller udviklingsprojekt inden for et felt der kan bidrage til fremme af viden inden for TV- og radiomediet. (Forsknings/projektbeskrivelse vedlægges).
Hent ansøgningsskema: Forsknings- og/eller udviklingsprojekt (pdf)
Ansøgningsfrist
DM (og IKKE UBVA) skal have modtaget din ansøgning senest onsdag den 15. september 2010.
Udbetaling af legat
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår legatet vil blive udbetalt, men for nærværende forventes dette at kunne ske i slutningen af oktober 2010.
|
|
 |
|
|
|
|
UBVA: | Nørre Voldgade 29 | Postboks 2192 | 1017 København K |
|